En lommefilosofisk beretning om hvorfor jeg løber

En lommefilosofisk beretning om hvorfor jeg løber

Hvorfor?

Hvorfor er det egentlig, man bliver ved? Kilometer efter kilometer i al slags vejr. Det er jo ikke fordi, det er svært at løbe. Eller er det?

Jeg må indrømme, at lige netop det er en af de vigtigste opdagelser, jeg har gjort i forbindelse med at løbe. Det ér svært. Der er lige så meget teknik gemt i løb, som i fodbold, golf, håndbold og you name it.

Da jeg var lille, var det ikke noget jeg tænkte over. Dengang bøvlede jeg jo heller ikke med skader. Jeg gjorde det bare. Jeg løb.

Som 11 årig fik jeg endda en bronzemedalje ved de jyske mesterskaber i orienteringsløb. Det blev så min sidste medalje. Tunge drenge løber ikke med medaljerne.

Fortiden

Faktisk gik jeg mere eller mindre i stå i teenageårene, og jeg kom først i gang igen, da jeg var midt i tyverne. Det gik godt i et års tid. Endda meget godt. Jeg kunne løbe det lokale Vestkystløb på 9,2 km på 38.53, til gengæld sloges jeg også med en massiv omgang skinnebensbetændelse. Det gik helt galt efter et 7 km løb i Hjerting, hvor jeg nærmest ikke kunne gå dagen efter. Den dag døde løberen i mig. I hvert fald i en årrække. For med så ømme ben, bliver man ikke ved. Som sagt så gjort, jeg stoppede med løb.

Det var ikke fordi, jeg havde opgivet at komme i gang igen. Jeg snakkede med flere fys’er og læger. Faktisk endte jeg med at blive opereret i det ene skinneben.

Dengang fik min kone en besked fra lægen, der stod for operationen. En besked som hun heldigvis ikke gav videre, før den viste sig at være fuldstændig ubegrundet. Lægen fortalte hende, at jeg aldrig kom til at løbe igen. Havde jeg fået den besked på daværende tidspunkt, havde han nok endt med at få ret.

Forfordsløb, fladfodsløb

Heldigvis fik jeg først beskeden, efter løbeskoene igen blev snøret på jævnlig basis. Det tog bare sin tid, inden vi nåede til det punkt. Faktisk skulle der lidt af et tilfælde til, før jeg genfandt modet til at forsøge med løb igen. Et tilfælde på 372 sider. Bogen Født til Løb vækkede den slumrende løber. Det var første gang, jeg hørte om forfodsløb, fladfodsløb eller hvad man nu skal kalde det.

Det skulle undersøges, og det blev det. Det skal siges, der mangler ikke eksperter, som kan fortælle dig både det ene og det andet om forfodsløb. Både for og imod. Det sjove er dog, at de bedste og mest fantastiske eksperter, som det viste sig jeg virkelig kunne lære noget af var mine egne børn.

Den uspolerede løbestil hos børn

Børn har endnu ikke fået spoleret deres naturlige løbestil. I hvert fald ikke mine børn. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om andres.

Men… min datter har en fantastisk let og ubesværet løbestil. Jeg forsøgte at kopiere så godt som det nu lod sig gøre. Det er sgu svært. På det tidspunkt var jeg godt 40 år, og der er en grund til, man siger, at man ikke kan lære en gammel hund nye kunster. Man får mange dårlige vaner med tiden.

Heldigvis kan gamle hunde lære nyt, og jeg fik langsomt men sikkert transformeret en tung hællanding til en markant lettere forfodslanding. Kadancen røg i vejret, og diverse gamle skader og skavanker lod ikke høre fra sig. At tænke sig, teknik kunne betyde så meget, men det gør det jo. Du jonglere heller ikke med en bold ud i det uendelige, før du har stået i haven og trænet med din egen halvflade læderbold i flere dage.

Til tider kunne man føle sig som den der 11 årige dreng, der vandt bronzemedaljen. Jeg løb bare.

Kommer ikke til, at løbe igen

Først herefter fik jeg at vide, ”du kommer aldrig til at løbe igen”. Jeg besluttede mig for, at dette skulle være den bedste og mest seriøse grund til lige netop at gøre det modsatte. Jeg kommer altid til at løbe igen.

Men så er vi tilbage til spørgsmålet jeg startede med at stille. Hvorfor er det egentlig man bliver ved? Jo, det er skønt at modbevise den kære læge. Det er dejligt at vise, man selv kan være med til at bestemme, hvor ens begrænsninger ligger. Det besvarer dog ikke spørgsmålet til fulde, for hvorfor er det, man fiser ud i al slags vejr, i al slags terræn for bare at løbe.

For mig er det simpelt. Frihed. Jeg føler mig fri, når jeg løber. Der er ingen forpligtelser. Der er ingen, ud over mig selv, jeg behøver at forholde sig til. Jo, hvis man er konkurrenceløber, men så er jeg tilbage ved den der med, at den tunge dreng ikke løber med medaljerne. Jeg vejer sgu nok 10 kg for meget, og skal smide dem, før jeg kan gøre mig håb om at kunne konkurrere med nogen som helst. Det gør bare ikke noget. Det er ikke den primære grund til at jeg løber. Friheden og de oplevelser der følger med, at tage rundt og løbe alle mulige steder, gør det til fulde for mig.

Når jeg kæmper mig henover Råbjerg Mile, mens jeg lyder som en damplokomotiv der er på nippet til at brænde sammen, eller når jeg står på toppen af Rammelsberg i Harzen ved jeg lige præcis hvorfor, jeg løber. Det er svært at udtrykke i ord, for det er så inderlig en følelse, at den skal opleves, før man rigtigt kan forstå den.

I morgen tager jeg ud og føler det samme igen.

 

Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

21 september 2018 – Gendarmstien – Dag 1

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle ud på vores længe ventede 3 dages tur, nemlig Gendarmstien i sin fulde længde, en løbetur på 84 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Vi valgte, at tage afsted fra Esbjerg kl. 06.00 i Jeans bil. Vi havde planlagt, at køre i bil til Skovby, der ligger ved Gendarmstiens slut i den østlige ende. Derfra var det så planen, at tage bussen til Padborg, for at påbegynde turen derfra.

Gendarmstien - Dag 1
Der pakkes rygsæk

Vi parkerede bilen på parkeringspladsen bag Skovby kro. Så blev der ellers pakket og gjort klar til turen med bus. Lige ved siden af Skovby Kro, ligger der en bager. Den var vi lige inde og besøge, så morgenmaden bestående af et par smurte rundstykker, var reddet!

Lidt længere henne af hovedgaden er busstoppestedet, hvor vi stod på bussen mod Padborg. Vi skulle skifte 2 gange, inden vi endelig kunne stå i Padborg, parate til,  at starte den længe ventede tur af Gendarmstien.

Gendarmstien

Gendarmstien - Dag 1
Skilt over noget af Gendarmstien. Skiltet står ved starten i Padborg

I Padborg står dette skilt ved starten af stien. Den viser dog kun noget af ruten, men giver dog alligevel et godt indblik i stiens rute langs kysten.

Løbet, Padborg – Alnor Strandpark, 25 km

Da vi ankom med bussen til Padborg, stod det ned i stænger. Hjemmefra havde vi godt set, at stormen Knud, ville gå i land på vestkysten, ca. samme tid, som vi ville starte vores løb i Padborg. Så ærgerligt nok, startede vi turen med, at være fuldstændigt gennemblødte af regnen.

Gendarmstien - Dag 1
Et kig ud over markerne ca. 2 til 3 km efter starten i Padborg
Gendarmstien - Dag 1
Et kig ud over markerne ca. 2 til 3 km efter starten i Padborg

Vi kom også tæt forbi den gamle grænseovergang ved Skomagerhus. Vi tog derfor en lille afstikker derhen for lige, at se dette stykke historie.

Gendarmstien - Dag 1
Grænseovergang ved Skomagerhus

Turen går herfra videre mod Kollund og Fjordvejen. Fjordvejen er et smukt stykke vej, der ligger helt ned til Flensborg Fjord.

Gendarmstien - Dag 1
Fjordvejen set fra Kollund retningen

Gendarmstien - Dag 1
Fjorvejen, retning mod Kollund

Vi løber videre med masser af blæst og regn i overflod. Tankerne kræser omkring, at komme frem mod shelteret i Alnor Strandpark. Det er koldt og da vi er ret våde, ser vi da naturligvis frem til, at få en kop varmt at drikke ved shelteret.

Kort før Alnor Strandpark, kommer vi til det første af 3 små fyr, der er sat op langs Gendarmstien.

Gendarmstien - Dag 1
Gendarmstien går lige forbi Rinkenæs forfyr

Alnor Strandpark

Godt våde, kolde og trætte, ankommer vi til shelterpladsen ved Alnor Strandpark. Heldigvis er shelteret frit, så vi går strakt i gang med at skifte til tørt tøj og får lavet bål til varmt vand.

Gendarmstien - Dag 1
Der pakkes ud og tøj hænges til tørre

 

Gendarmstien - Dag 1
Bålet blev tændt og vi gik straks i gang med, at varme noget vand til kaffe og the

Efter den varme kop blev drukket, pakkede vi ud og hængte tøj til tørre. Dernæst stod den på sen frokost der lige så langsomt, gled over i aftensmad, dessert og aftens kaffe. På denne tid af året, er det allerede mørkt klokken 19.30. Så vi var tidligt i posen og klar til, at sove så vi kunne blive klar til næste dags etape.

Gendarmstien - Dag 1
Godnat. Første etape af Gendarmstien vel gennemført

Fortsæt til dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

22 september 2018 – Gendarmstien – Dag 2

Dag 2 af vores Gendarmsti tur, går fra Alnor Strandpark til Dybbøl. En løbetur på 34 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien - Dag 2
Godmorgen – Sådan så morgenen ud fra shelteret på dag 2. Lækker udsigt ud i den grønne natur

Vi fik faktisk sovet ok, på trods af både blæst og regn flere gange i løbet af natten. Vi gik i seng omkring 19.30 og lå og snakkede til omkring 20.30, hvor trætheden overmandede os. Natten er kold på denne tid af året, så med det setup vi har, kan vi ikke tage på ture senere på året, da det så simpelthen går hen og bliver for koldt. Jeg frøs et par gange i løbet af natten.

Gendarmstien - Dag 2
Der varmes vand inde i shelteret på vores medbragte Trangia. Alt er lagt inden for rækkevide sådan, at vi ikke skal ud af posen inden der er varme i koppen 🙂

Løbet, Alnor Strandpark – Dybbøl, 34 km

Turen blev genoptaget omkring 08.30 tiden. Heldigvis er der både vand og toilet ved shelteret ved Alnor Strandpark, så det fornødne blev klaret, inden turen gik videre østover.

Gendarmstien - Dag 2
Endnu et forfyr. Denne gang stående midt ude på en mark
Gendarmstien - Dag 2
Morgensolen hænger smukt lavt i horisonten denne morgen

Morgen og formiddag viste sig denne dag, fra sin bedre side. Vi klarede derfor et par gode kilometre denne formiddag, inden regnen igen for alvor satte ind.

Gendarmstien - Dag 2
Så kom regnen igen igen
Gendarmstien - Dag 2
igen igen igen

Af den mere ufremkommelige løbestis type, skal det da også lige nævnes, at Gendarmstien da også har sådan nogle. Strand stykket vi kom ned til her, varede måske 3 km

Gendarmstien - Dag 2
Strandstykke af den knap sår hurtige slags
Gendarmstien - Dag 2
Flere steder langs dette stykke strand, har folk leget med at, balancere sten

Dybbøl shelter

3 km før vi ankom til shelteret, var vi nødsaget til, at tanke vand i vores 5 liters plastic bære sække, da der ikke er vand ved dette shelter. Det betyder, at vi derfor ikke kunne løbe dagens sidste 3 km, men måtte gå med de 5 liter ekstra vand.

Gendarmstien - Dag 2
Utrolig lækker placeret shelter. Trukket fint tilbage og gemt mellem høje buske og i hjørnet ved et par bakker der støder sammen gør, at dette shelter ligger et sted uden den store vind

Igen fik vi pakket ud og hængt det våde tøj til tørre. Derefter gik vi i gang med dagens 4 retters menu.

Gendarmstien - Dag 2
Der var anrettet en fin lille bålplads lige uden for shelteret, som vi benyttede til, at varme vand ved

Godt mætte efter de mange retter mad og trætte efter dagens løb gennem sol, regn, blæst og bakker, ligger vi igen under posen og lurer på skumringen der stiller bliver tættere

Gendarmstien - Dag 2
Afslapning og godnat

Fortsæt til dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

23 september 2018 – Gendarmstien – Dag 3

Dag 3 af vores Gendarmsti tur, går fra Dybbøl til Skovby. En løbetur på 25 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Ikke tosset, at vågne op til sådan en morgen i det grønne og slå blikket ned på sine løbesko og vide, at man snart skal ud og have endnu en på opleveren!

Gendarmstien - Dag 3
Sikke en smuk morgen
Gendarmstien - Dag 3
Grej

Et lille udpluk af mit grej. Nu skal der varmes vand på Trangia, spises morgenmad og så ellers af sted i en fart. Der er nemlig ikke noget toliet ved dette shelter…..Det nærmeste er 3 km væk!

Løbet, Dybbøl – Skovby, 25 km

Alle ved jo, at efter indtag af morgenmad, vil man gerne være tæt på et toilet. Vi pakker derfor hurtigt denne morgen og stikker mod Sønderborg.

Gendarmstien - Dag 3
Fjorden tager sig ud fra sin smukke side, denne morgen
Gendarmstien - Dag 3
Morgensol

Vi løber dog ikke længe denne formiddag, inden vi igen bliver forfulgt af mørke skyer. Når nu ikke vi kan tage bad på turen, er det jo rart, at naturen selv har indlagt dette for os, spredt over dagen.

Gendarmstien - Dag 3
Mørke skyer forfølger os

Turen i dag går gennem et meget smukt stykke skov tæt langs kysten. Et utroligt lækkert stykke sti, der endda også viser sig at være teknisk krævende. En af Ninjaerne må nemlig udvise hurtige reflekser og kaste sig ud i et improviseret rullefald for, at snyde naturens benspænd.

På trods af disse udfordringer, lykkes det dog TeamNinja, at komme helskinnet gennem dagens etape og vi kunne derfor veltilfredse stå og kigge på dette skilt ved Skovby.

Gendarmstien - Dag 3
Her ses det manglende stykke af ruten, som skiltet ved Padborg ikke havde med
Gendarmstien - Dag 3
Jeans bil og dermed Skovby, er lige rundt om hjørnet

Så kan vi vil med rette sige: “Gendarmstien – Been there, done that!”

Vi luntede herfra de sidste par hundrede meter ned til Jeans bil. Pakke sammen og fik rent tøj på. Gik i Brugsen og købte øl og chips så de tømte depoter kunne blive fyldt op igen.

På vej hjemover, kom vi i tanke om, at var der ikke noget med, at vores tur til Fanø, sluttede med en omgang pølsemix ?!?!

Vi blev derfor enige om, at vi da lige så godt kunne starte en tradition og satte derfor kursen mod Skovgrille ved Ribe!

Gendarmstien - Dag 3
Ninja foder – Pølsemix og Congo bajer!

Tak fordi I læste med!

TeamNinja

Saucony Omni ISO – Opfølgning

Saucony Omni ISO – Opfølgning

Saucony Omni ISO – Opfølgning

Som lovet i denne tråd, er her min Saucony Omni ISO – opfølgning.

Opfølgning

Til at starte med, løb jeg nogle få korte ture lige omkring de 10 km. Skolen føltes til disse ture fine og temmelig fjedrene. Jeg vil næste gå så langt som til, at sige, at skoen faktisk føltes som en hurtig sko.

På min første tur over de 12 km i skoen, fik jeg en grim vabel, der næsten fyldte hele den ene storetå på siden. Jeg blev efter denne tur klar over, at jeg havde fået købt skoen i et ½ nummer for lille, desværre. Jeg tog endnu en tur omkring de 16km i skoen, med samme resultat, flere vabler. Til de små ture, hvor mine fødder ikke når at hæve så meget, kan jeg godt være i skoen, men i ture over de 12 km, begynder problemet at opstå.

Så læren må være, at disse sko skal købes i et ½ til ½ nummer større end ellers!

Holdbarhed

Jeg har nået, at løbe 110 km i skoen, inden jeg nu er kommet til den beslutning, at disse sko skal nedgraderes til almindelige hverdags sko.

Jeg har planer om, at der i den nærmeste fremtid, skal løbes mange ture over 12 km, så derfor har jeg måtte købe nye sko. De nye sko, vil jeg lave en tråd om senere.

Saucony Omni ISO - opfølgning

Sådan ser sålen ud efter 110 km! Det er dælme godt nok ikke særlig godt. Jeg må sige, at endnu en gang skuffer Saucony i valg af materiale til sålen.

Jeg har tidligere løbet i Saucony Kinvara. Men det blev simpelthen for dyrt. Jeg sled 2 par op i løbet af ingen tid.

Saucony Omni ISO - opfølgning

Det ses tydeligt på dette billede, at sålen er lavet af et meget blødt og ikke særlig slidstærkt materiale.

Saucony Omni ISO - opfølgning

Konklusion

Skoen er super behagelig og yder rigtig god støtte til den overpronerende løber. Skoen virker hurtigt og responsiv, men har absolut ikke en særlig holdbar sål.

Det bliver ikke en sko, som jeg køber igen. Jeg er simpelthen bange for, at jeg vil få sålen slidt op som på de Kinvara modeller jeg har haft, inden skoen som sådan er udtjent.