Browsed by
Kategori: Gendarmstien

Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

21 september 2018 – Gendarmstien – Dag 1

Endelig oprandt dagen, hvor vi skulle ud på vores længe ventede 3 dages tur, nemlig Gendarmstien i sin fulde længde, en løbetur på 84 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 1

Gendarmstien – Dag 1

Vi valgte, at tage afsted fra Esbjerg kl. 06.00 i Jeans bil. Vi havde planlagt, at køre i bil til Skovby, der ligger ved Gendarmstiens slut i den østlige ende. Derfra var det så planen, at tage bussen til Padborg, for at påbegynde turen derfra.

Gendarmstien - Dag 1
Der pakkes rygsæk

Vi parkerede bilen på parkeringspladsen bag Skovby kro. Så blev der ellers pakket og gjort klar til turen med bus. Lige ved siden af Skovby Kro, ligger der en bager. Den var vi lige inde og besøge, så morgenmaden bestående af et par smurte rundstykker, var reddet!

Lidt længere henne af hovedgaden er busstoppestedet, hvor vi stod på bussen mod Padborg. Vi skulle skifte 2 gange, inden vi endelig kunne stå i Padborg, parate til,  at starte den længe ventede tur af Gendarmstien.

Gendarmstien

Gendarmstien - Dag 1
Skilt over noget af Gendarmstien. Skiltet står ved starten i Padborg

I Padborg står dette skilt ved starten af stien. Den viser dog kun noget af ruten, men giver dog alligevel et godt indblik i stiens rute langs kysten.

Løbet, Padborg – Alnor Strandpark, 25 km

Da vi ankom med bussen til Padborg, stod det ned i stænger. Hjemmefra havde vi godt set, at stormen Knud, ville gå i land på vestkysten, ca. samme tid, som vi ville starte vores løb i Padborg. Så ærgerligt nok, startede vi turen med, at være fuldstændigt gennemblødte af regnen.

Gendarmstien - Dag 1
Et kig ud over markerne ca. 2 til 3 km efter starten i Padborg
Gendarmstien - Dag 1
Et kig ud over markerne ca. 2 til 3 km efter starten i Padborg

Vi kom også tæt forbi den gamle grænseovergang ved Skomagerhus. Vi tog derfor en lille afstikker derhen for lige, at se dette stykke historie.

Gendarmstien - Dag 1
Grænseovergang ved Skomagerhus

Turen går herfra videre mod Kollund og Fjordvejen. Fjordvejen er et smukt stykke vej, der ligger helt ned til Flensborg Fjord.

Gendarmstien - Dag 1
Fjordvejen set fra Kollund retningen

Gendarmstien - Dag 1
Fjorvejen, retning mod Kollund

Vi løber videre med masser af blæst og regn i overflod. Tankerne kræser omkring, at komme frem mod shelteret i Alnor Strandpark. Det er koldt og da vi er ret våde, ser vi da naturligvis frem til, at få en kop varmt at drikke ved shelteret.

Kort før Alnor Strandpark, kommer vi til det første af 3 små fyr, der er sat op langs Gendarmstien.

Gendarmstien - Dag 1
Gendarmstien går lige forbi Rinkenæs forfyr

Alnor Strandpark

Godt våde, kolde og trætte, ankommer vi til shelterpladsen ved Alnor Strandpark. Heldigvis er shelteret frit, så vi går strakt i gang med at skifte til tørt tøj og får lavet bål til varmt vand.

Gendarmstien - Dag 1
Der pakkes ud og tøj hænges til tørre

 

Gendarmstien - Dag 1
Bålet blev tændt og vi gik straks i gang med, at varme noget vand til kaffe og the

Efter den varme kop blev drukket, pakkede vi ud og hængte tøj til tørre. Dernæst stod den på sen frokost der lige så langsomt, gled over i aftensmad, dessert og aftens kaffe. På denne tid af året, er det allerede mørkt klokken 19.30. Så vi var tidligt i posen og klar til, at sove så vi kunne blive klar til næste dags etape.

Gendarmstien - Dag 1
Godnat. Første etape af Gendarmstien vel gennemført

Fortsæt til dag 2

Please follow and like us:
Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

22 september 2018 – Gendarmstien – Dag 2

Dag 2 af vores Gendarmsti tur, går fra Alnor Strandpark til Dybbøl. En løbetur på 34 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien – Dag 2

Gendarmstien - Dag 2
Godmorgen – Sådan så morgenen ud fra shelteret på dag 2. Lækker udsigt ud i den grønne natur

Vi fik faktisk sovet ok, på trods af både blæst og regn flere gange i løbet af natten. Vi gik i seng omkring 19.30 og lå og snakkede til omkring 20.30, hvor trætheden overmandede os. Natten er kold på denne tid af året, så med det setup vi har, kan vi ikke tage på ture senere på året, da det så simpelthen går hen og bliver for koldt. Jeg frøs et par gange i løbet af natten.

Gendarmstien - Dag 2
Der varmes vand inde i shelteret på vores medbragte Trangia. Alt er lagt inden for rækkevide sådan, at vi ikke skal ud af posen inden der er varme i koppen 🙂

Løbet, Alnor Strandpark – Dybbøl, 34 km

Turen blev genoptaget omkring 08.30 tiden. Heldigvis er der både vand og toilet ved shelteret ved Alnor Strandpark, så det fornødne blev klaret, inden turen gik videre østover.

Gendarmstien - Dag 2
Endnu et forfyr. Denne gang stående midt ude på en mark
Gendarmstien - Dag 2
Morgensolen hænger smukt lavt i horisonten denne morgen

Morgen og formiddag viste sig denne dag, fra sin bedre side. Vi klarede derfor et par gode kilometre denne formiddag, inden regnen igen for alvor satte ind.

Gendarmstien - Dag 2
Så kom regnen igen igen
Gendarmstien - Dag 2
igen igen igen

Af den mere ufremkommelige løbestis type, skal det da også lige nævnes, at Gendarmstien da også har sådan nogle. Strand stykket vi kom ned til her, varede måske 3 km

Gendarmstien - Dag 2
Strandstykke af den knap sår hurtige slags
Gendarmstien - Dag 2
Flere steder langs dette stykke strand, har folk leget med at, balancere sten

Dybbøl shelter

3 km før vi ankom til shelteret, var vi nødsaget til, at tanke vand i vores 5 liters plastic bære sække, da der ikke er vand ved dette shelter. Det betyder, at vi derfor ikke kunne løbe dagens sidste 3 km, men måtte gå med de 5 liter ekstra vand.

Gendarmstien - Dag 2
Utrolig lækker placeret shelter. Trukket fint tilbage og gemt mellem høje buske og i hjørnet ved et par bakker der støder sammen gør, at dette shelter ligger et sted uden den store vind

Igen fik vi pakket ud og hængt det våde tøj til tørre. Derefter gik vi i gang med dagens 4 retters menu.

Gendarmstien - Dag 2
Der var anrettet en fin lille bålplads lige uden for shelteret, som vi benyttede til, at varme vand ved

Godt mætte efter de mange retter mad og trætte efter dagens løb gennem sol, regn, blæst og bakker, ligger vi igen under posen og lurer på skumringen der stiller bliver tættere

Gendarmstien - Dag 2
Afslapning og godnat

Fortsæt til dag 3

Please follow and like us:
Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

23 september 2018 – Gendarmstien – Dag 3

Dag 3 af vores Gendarmsti tur, går fra Dybbøl til Skovby. En løbetur på 25 km. Her er fortællingen om vores tur; Gendarmstien – Dag 3

Gendarmstien – Dag 3

Ikke tosset, at vågne op til sådan en morgen i det grønne og slå blikket ned på sine løbesko og vide, at man snart skal ud og have endnu en på opleveren!

Gendarmstien - Dag 3
Sikke en smuk morgen
Gendarmstien - Dag 3
Grej

Et lille udpluk af mit grej. Nu skal der varmes vand på Trangia, spises morgenmad og så ellers af sted i en fart. Der er nemlig ikke noget toliet ved dette shelter…..Det nærmeste er 3 km væk!

Løbet, Dybbøl – Skovby, 25 km

Alle ved jo, at efter indtag af morgenmad, vil man gerne være tæt på et toilet. Vi pakker derfor hurtigt denne morgen og stikker mod Sønderborg.

Gendarmstien - Dag 3
Fjorden tager sig ud fra sin smukke side, denne morgen
Gendarmstien - Dag 3
Morgensol

Vi løber dog ikke længe denne formiddag, inden vi igen bliver forfulgt af mørke skyer. Når nu ikke vi kan tage bad på turen, er det jo rart, at naturen selv har indlagt dette for os, spredt over dagen.

Gendarmstien - Dag 3
Mørke skyer forfølger os

Turen i dag går gennem et meget smukt stykke skov tæt langs kysten. Et utroligt lækkert stykke sti, der endda også viser sig at være teknisk krævende. En af Ninjaerne må nemlig udvise hurtige reflekser og kaste sig ud i et improviseret rullefald for, at snyde naturens benspænd.

På trods af disse udfordringer, lykkes det dog TeamNinja, at komme helskinnet gennem dagens etape og vi kunne derfor veltilfredse stå og kigge på dette skilt ved Skovby.

Gendarmstien - Dag 3
Her ses det manglende stykke af ruten, som skiltet ved Padborg ikke havde med
Gendarmstien - Dag 3
Jeans bil og dermed Skovby, er lige rundt om hjørnet

Så kan vi vil med rette sige: “Gendarmstien – Been there, done that!”

Vi luntede herfra de sidste par hundrede meter ned til Jeans bil. Pakke sammen og fik rent tøj på. Gik i Brugsen og købte øl og chips så de tømte depoter kunne blive fyldt op igen.

På vej hjemover, kom vi i tanke om, at var der ikke noget med, at vores tur til Fanø, sluttede med en omgang pølsemix ?!?!

Vi blev derfor enige om, at vi da lige så godt kunne starte en tradition og satte derfor kursen mod Skovgrille ved Ribe!

Gendarmstien - Dag 3
Ninja foder – Pølsemix og Congo bajer!

Tak fordi I læste med!

TeamNinja

Please follow and like us:
Gendarmstien

Gendarmstien

TeamNinja planlægger tur til Gendarmstien

Her ses et kort over Gendarmstien i sin fulde længde:

Gendarmstien

Endelig, endelig……

Så fik vi lagt denne længe ventede tur i kalenderen. Gendarmstien i sin fulde længde over 3 dage, skal forceres at TeamNinja!

Weekenden i uge 38, er nu planlagt til denne dejlige tur. Det giver 8 uger med mulighed for, at få lidt kilometer i benene, mængde træning, så nu skal vi bare i gang med, at træne.

Om Gendarmstien

Gendarmstien er en af Danmarks smukkeste vandreruter. Den 84 kilometer lange kystvandrerute er inddelt i fem dagsetaper: Bjerg-etapen, Tegl-etapen, Krage-etapen, Strand-etapen og Mølle-etapen. Hver etape bugter sig langs fjordens kyster og byder således på et varieret og til tider kuperet landskab. På vandreruten har du rig mulighed for at opleve sjældne planter og dyr samt mange interessante biotoper og landskaber – fra orkideer, frøer og fugle til tunneldale, klinter og stenrev. Samtidig kan du gå på opdagelse i historien og de mange myter og sagn, der knytter sig til Gendarmstien og grænselandet.

Gendarmstien – dengang og nu

Når du følger Gendarmstien, er det ikke svært at forestille sig, hvordan grænsegendarmerne holdt både øjne og ører åbne, når de til fods gik deres faste ruter langs de stejle skrænter, gennem de hemmelighedsfulde skove og ad de flade strande. Deres opgave var nemlig at holde udkig efter smuglere, som forsøgte at bringe varer ind i eller ud af landet uden at betale den told, der gennem århundreder var en af Danmarks vigtigste indtægtskilder.

Grænsegendarmeriet blev dannet i 1839 for at beskytte toldvæsnets embedsmænd ved hertugdømmernes grænse langs floden Elben. Efter nederlaget i 1864 flyttede den danske grænse sig mod nord til Kongeåen – og i 1866 flyttede gendarmeriet med. Ved Genforeningen i 1920 rykkede grænsegendarmerne igen sydpå og patruljerede langs den nuværende grænse fra Vadehavet mod vest til Als’ sydspids mod øst.

I 1958 overgik grænsekontrollen til politiet, og gendarmkorpset var historie efter mere end 100 års virke. Men brudstykker af Gendarmstien lå der stadig, og i 1980’erne fik man igen øjnene op for den historiske sti.

Hvad betyder ”Gendarm”?

Ordet ”gendarm” bliver brugt i mange lande, men kan ledes tilbage til det franske ”gens d’armes”, der betyder ”mænd under våben”. De franske gendarmer var elitesoldater og fungerede i 1400-tallet som livvagter for kongen. Siden udviklede deres opgaver sig til også at omfatte bistand til politiet i kritiske situationer.

GendarmstienHam her skal vi snart ud og følge 🙂

 

Please follow and like us: