Uge 32; Med Jack Daniels træning

Uge 32; Med Jack Daniels træning

Uge 32; Træningsforløb:

Uge 32 træning, er nu gennemført.

Uge 32

Denne uges samlede mængde, blev 45,5km. Igen i denne uge, lavede jeg de 2 mængdepas, som trail ture. Det gik ganske fint.

Træningen føltes faktisk rigtig god nu. Niveau og hårdhed, syntes jeg er spot on. Jeg kan mærke, at formen bliver bedre og faktisk syntes jeg, at ugens sidste løb, der var et kvalitetspas, gik rigtig godt. Jeg følte, at jeg havde masser af overskud og styrke i benene til, at udføre passet i god stil.

Så alt i alt, går træningen efter Jack Daniels running formula, rigtig godt.

Den kommende uge, er en nedtrapningsuge. Jeg kan se, at det kommer til, at betyde at jeg kun kommer ud på 3 pas i ugens løb.

Jean og jeg har aftalt, at vi tager til Marbæk i morgen og tager et mængdepas derude, så det glæder jeg mig til. Det er ved, at være længe siden, at jeg har løbet rundt derude, så det bliver et godt afbræk, til de daglige trailture.

Træningstur i Kvaglund på en varm sommerdag

Træningstur i Kvaglund på en varm sommerdag

08-08-18: Træningstur i Kvaglund

Endu en Træningstur i kvaglund er vel overstået.

Det er godt nok svært, at holde motivationen oppe disse dage. Det er meget varmt at løbe. Specielt mængde pas, er for mig svære at motivere mig til for tiden.

Der skal også meget vand til, så jeg har løbet en del ture med min løbevest. I vesten er der plads til 2 vanddunke foran. Normalt, har jeg kun vand med, hvis turen kommer over de 10km, men den regel er helt i hegnet med den varme vi oplever denne sommer!

Træningstur i kvaglund

Problemet med vesten er, at så har jeg samtidig et ekstra lag stof på ryggen og ned foran, hvilket ikke gør det nemmere, at komme af med varmen.

Jeg må bare indrømme, at jeg aldrig bliver helt glad for at løbe på de varme dage. Jeg er nok mere til de traditionelle danske sommerdage, når der samtidig skal løbes. Så indover med noget mere normalt dansk sommervejr, så bliver denne glad!

Hvad lytter du til, under dit træningspas?

Hvad lytter du til, under dit træningspas?

Ja, Hvad lytter du til på dine løbeture?

Hvad lytter du til

Som nævnt i en anden post , så hører jeg som oftest lydbøger, på mine løbeture.

Jeg har gode erfaringer med, at kunne koble hjernen fra, når jeg har en god historie med på løbeturen. Med at koble hjernen fra mener jeg, at jeg oplever det er nemmere bare, at lade kroppen gøre det den skal, og så ellers bare lytte til historien og nyde omgivelserne, end når jeg hører decideret musik.

Musik bruger jeg faktisk kun, under deciderede løb, som jeg deltager i. Her er det musik, som får mig ”i gang”, som jeg lytter til. Det er typisk AC/DC eller lignende, hvor der efter min mening, er nogle rytmer i. Så er det jo også meget passende, at høre ”Highway to hell”, mens man knokler derud af 😉

Det som har virket absolut bedst er, at finde en bog serie, at starte med samtidig med, at jeg har startet nyt løbeprogram, frem mod et arrangeret løb. Det er denne træning der har virket ”nemmest”, at gennemføre og nok også den træning, jeg har fået bedst resultat med.

At lytte til musik indspillet med 180bpm, eller et decideret Metronome, har jeg aldrig kunnet forene mig med. Til at tune kroppen til 180 skridt pr. minut i kadence, har jeg haft mest succes med, at benytte en Foot Pod til mit løbe ur og så ellers af den vej, at få det tævet ind.

For tiden, er det Jussi Adler Olsen og hans bøger om afdeling Q, som jeg lytter til.

Hvad med dig, hvad lytter du til og hvad virker bedst for dig, på dine træningspas? Du må meget gerne skrive i kommentar feltet nedenfor, med dine input.

Uge 31; Med Jack Daniels træning

Uge 31; Med Jack Daniels træning

Uge 31; Træningsforløb:

Uge 31 træning, er nu gennemført.
Som nævnt i et tidligere indlæg, var min plan, at hoppe ind i Jack Daniels Marathon program, og så starte fra uge 7.

Uge 31

Lagt sammen, gav det lidt over 47km. Det er en ret stor stigning i mængde fra mit tidligere niveau. Men jeg føler egentligt, at det har passet meget godt. Der er ikke nogle ømheder i kroppen og hastigheder og mængde, har føltes ok, selvom det har været voldsomt varm nogle af dagene.

Ugens 2 mængde træningspas, d. 30 juli og d. 3 august, blev løbet på grus og skovstier. Dette for samtidig, at træne trail fornemmelsen og for at løbe i mine trailsko. Det har været en rar fornemmelse, at skifte mellem løbs typer og ikke mindst intensiteter på de 4 pas.

Så alt i alt, har denne uge, føltes ret godt i selskab med dette program.

Uge 8 er netop blevet lavet i Garmin Connect og lagt på løbeuret, så nu er jeg klar til endnu en uge, med Jack D. 😉

UrbanEars MEDIS og Ipod shuffle, et godt makkerpar!

UrbanEars MEDIS og Ipod shuffle, et godt makkerpar!

UrbanEars MEDIS og Ipod shuffle:

UrbanEars

Mit “Anlæg”

Det løbegrej der har fulgt mig længst, er klart mit “Anlæg”. I flere år har jeg løbet med et par sorte UrbanEars MEDIS sammen med en Ipod Shuffle. Jeg lytter til rockmusik, når jeg deltager i arrangerede løb for, at holde adrenalinet i kog. Til mine daglige træningsture, står den som regel på lydbøger. Jeg lytter fortrinsvist til krimier, sci-fi, gysere, serier og biografier på mine ture.

Det som er absolut vigtigst for mig er, at det bare skal virke. Jeg gider ikke noget der er svært at bruge, eller på en eller anden måde, hele tiden gør opmærksom på sig selv, mens jeg løber. Jeg var da også igennem flere mislykkede forsøg, inden jeg fandt frem til dette match. Men lige siden første tur med denne kombination, har jeg været tilfreds.

Sættet har vist sig, at være meget stabilt. Jeg bruger det året rundt. Regn, frost og sol, alt har det modstået indtil videre. Når jeg tænker over det, så må det være lidt over 4 år siden nu, at jeg købte dette setup. Så det er altså blevet til rigtig mange ture, i det danske vejr siden da.

Ipod Shuffle

Som billedet viser, så har jeg valgt den i blank metal farve. Den er på 2GB, hvilket har passet fint, til stort set alle de lydbøger jeg har hørt. Jeg har den stort set altid liggende i baglommen på mine løbeshorts og tights, når jeg er afsted. Det betyder, at den stort set hver gang, udsættes for fugt, da man jo sveder en del i dette område. På bagsiden er den udstyret med en lille klemmeanordning. Det gør den meget nem, at sætte fast i sit tøj.

Når man hører lydbog som jeg, er det super smart, at den bare fortsætter der hvor man var kommet til, når man tænder for den. Det gør betjeningen utrolig simpel; sluk og tænd, that’s it.

Den indbyggede stemme, der oplyser en om de playlister man har oprettet på den, gør det også ret nemt, at bladre mellem hvad man vil høre. Jeg opretter som regel en playliste for hver artist album jeg ligger på, eller for den bog jeg nu ønsker at høre.

Eneste minus for mig, er Itunes. Jeg HADER Itunes, så er det sagt!

UrbanEars MEDIS

De her UrbanEars øreplugs elsker jeg simpelthen bare!

Jeg er helt vild med, at de “ligger” i øreskålen og ikke går ind i øregangen. Det er for mig alfa og omega, at jeg kan høre hvad der foregår omkring, mig når jeg løber. Jeg løber meget i byen, så derfor er det at høre, en stor del af, at kunne bevæge sig sikkert i trafikken.

Når jeg nu skriver, at de “ligger” i øreskålen, betyder det ikke, at de ikke sidder godt fast – For det gør de virkelig! – Jeg har aldrig oplevet at en af dem er røget ud endnu under en tur. Heller ikke i regnvejr, hvor de bliver våde overalt.

Den lille gummi dims på toppen, er årsagen til, at de sidder så godt fast i øret, vel at mærke uden, at det kommer til at gøre ondt over tid. Den lille dims “kiles” fast i toppen af øret når man tager dem på og så sidder de der ellers bare. Den lille gummidims kommer i 3 størrelser, så det skulle være muligt, at finde en der lige netop passer dine ører.

En anden smart ting er, at ledningen er beklædt med stof! Har vi ikke alle sammen prøvet, at stå med et par Iphone ørebøffer der er fuldstændig filtret ind? Det sker altså bare ikke på samme måde med de her. De er nemme at vikle sammen og ud igen.