Saucony Omni ISO løbesko til herre

Saucony Omni ISO løbesko til herre

Nye løbesko: Saucony Omni ISO

Nye løbesko: Saucony Omni ISO

Forhistorie

Jeg har den sidste tid, døjet lidt med en øm svangsene. Specielt efter, at jeg er begyndt at øge min ugentlige mængde, har ømheden været tiltagene. De sko jeg løber i for tiden, er Brooks Pure Cadance 6 til asfalt og Brooks Puregrit 5 til trail. 2 par sko, som jeg er rigtig glad for, at løbe i og 2 par der begge virker ret slidstærke.

Jeg fik helt i starten af min løbekarriere,  lavet en løbestils test der sagde at, jeg overpronerede. Derfor købte jeg dengang, et par sko, Nike Air Structure Triax 10+, der netop skulle hjælpe mig med min overpronation. Da jeg startede ud som løber, var det med traditionel hæl landing. Derfor havde jeg også meget gavn af den ekstra støtte, som disse Nike sko gav mig. Kort tid efter, skiftede jeg dog løbestil til midtfods landing og løb kun i VivoBarefoot i mange år. Sko helt uden dæmpning og støtte. Det var nogle super gode løbeår med mange rekorder og gode oplevelser. Et par skader satte mig dog tilbage til start og der blev igen introduceret dæmpning i skoene.

Nike Air Structure Triax 10+

For et par dage siden, hev jeg så mine gamle Nike Air Structure Triax 10+, frem igen. De lå stadig inde bagerst i skabet og skammede sig. Tanken var, at jeg skulle prøve dem af på en 13km tur. Turen skulle bruges til, at mærke efter om svangen blev mere aflastet i denne type sko, under løb. Konklusionen var, at det gjorde den. Da jeg kom hjem, var der ingen ømhed overhovedet og i løbet af aftenen kom den heller ikke. Hmmnnn!

Beslutningen blev derfor taget om, at en ny og opdateret version af en sko med støtte til den overpronerende løber, skulle købes.

Valget faldt på et par Saucony Omni ISO. Jeg har tidligere haft et par Saucony Omni, så modellen er kendt for mig. Saucony har indtil ISO modellen, givet dem et fortløbende nummer og ISO’s forgænger hed 16.

Her er de så!

Saucony Omni ISO

Saucony Omni ISO

Ja, de er HVIDE! de fås dog også i en sort og orange kombination, men den lokale løbesko forhandler, havde dem dog kun i hvide. De er super behagelige, at have på. Den nye snøre overdel, de kalder ISO, gør at man nemt kan snøre skoen perfekt til foden. Der er virkelig en god lock down i disse sko.

Saucony Omni ISO

Hælen er støttet med et par hvide plastic stykker. De gør, at skoen virkelig giver en god støtte.

Saucony Omni ISO

Sålen virker ret slidstærk. “Dupperne” er lavet af et andet materiale, end selve sålen. De virker som nogle seje gummi dupper og forhåbentligt viser det sig, at der er mange kilometre i dem.

Saucony Omni ISO

Min plan er, at vende tilbage med et opfølgende indlæg til dette indlæg, når jeg har fået løbet nogle gode kilometre i skoene. Her vil jeg specielt komme inde på, hvor slidstærk skoen er.

Please follow and like us:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *